---
title: "Gesten"
date: "2026-01-08"
created: "2024-02-12"
---

[Hjem](https://dagplejen.inst.vejen.dk/)

                    [Dagplejeprofiler](https://dagplejen.inst.vejen.dk/dagplejeprofiler)

                [Gesten](https://dagplejen.inst.vejen.dk/dagplejeprofiler/gesten)

# Gesten

## Velkommen til dagplejen i Gesten

I Gesten elsker vi at bruge naturen.
Vi cykler eller går gerne en tur ud til spejderhytten, i børnehaveskoven eller
ud til hestene. Og vi bruger også byens nye lækre legeplads.

Vi fejrer årstidens traditioner, som
fastelavn, påske og julehygge i kirken og inddrager gerne forældre eller
bedsteforældre til påskefrokost, sommerfest eller juleklip hvis muligheden
byder sig.

Hver anden uge går vi i legestue i
hallen hvor der er masser af plads til fysisk udfoldelse.

Vi besøger henholdsvis børnehave og
vuggestuen, ligeledes hver anden uge.

## Dagplejeprofiler i Gesten

###

                                    Rikke P.

![](https://dagplejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/d1652d40-18b2-43cf-fdb2-08dcfd846118?width=800)

Navn: Rikke

Adresse: Vestre Stationsvej, Gesten

Jeg hedder Rikke og er født i 1973. Jeg er gift med Bent, sammen
har vi Rasmus (2002).

Vi har også en kat (Felix). Mit hjem er røgfrit.

Jeg har været dagplejer, siden 2010.

Hos mig kommer I ind i et kærligt hjem, hvor hjertevarme vægter
højest.

I mit hjem har jeg et stort legeværelse, og et spiserum, hvor vi
også laver kreative ting. Derudover har jeg en dejlig have, hvor der er gode
muligheder for leg og til at være nysgerrig. Jeg bor i gå afstand til
vores nye legeplads og så tager vi også gerne en tur i skoven.

Jeg
er en utrolig hjertevarm og omsorgsfuld person, som ser børnenes behov og
værdier.

Jeg
ser mig selv som en positiv,  smilende, rolig og imødekommende person, som vægter
en hverdag med plads til masser af tryghed, nærvær, kram, glæde og
anerkendelse.

Glæder
mig til at møde jer!
