---
title: "Lindknud"
date: "2026-04-23"
created: "2024-02-12"
---

[Hjem](https://dagplejen.inst.vejen.dk/)

                    [Dagplejeprofiler](https://dagplejen.inst.vejen.dk/dagplejeprofiler)

                [Lindknud](https://dagplejen.inst.vejen.dk/dagplejeprofiler/lindknud)

# Lindknud

## Velkommen til dagplejen i Lindknud

Hos dagplejerne i Lindknud er alle i heldagslegestue to gange i måneden. Her mødes vi og vores børn i Klubhuset. Her har vi masser af leg, aktiviteter og samvær på tværs af aldre. Vi bruger også gerne hallen til leg og bevægelse disse dage.

Når vi ikke er i legestue, samarbejder vi også og kan f.eks. mødes på byens legeplads, i oplevelsesskoven, ved hallens hoppeborg eller tage på besøg hos hinanden. Når et barn skal til en ny gæstedagplejer er der også mulighed for at besøge denne, så børn og voksne kan hilse på hinanden inden de skal i gæstedagpleje.

## Dagplejeprofiler i Lindknud

###

                                    Heidi H.

![](https://dagplejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/d833c603-beab-4d61-6cf4-08dc90e96a6b?width=800)

Navn: Heidi

Adresse: Lindknudvej, Lindknud

Jeg
hedder Heidi, og har været dagplejer siden august 2018 og fra januar 2026 er jeg uddannet Pædagogisk Assistent. Jeg
bor sammen med Henrik, vi har tilsammen 4 voksne børn, hvoraf den ene stadig er
hjemmeboende.

Vi
bor på et lille landbrug udenfor Lindknud.

Vi
bor allergivenligt dvs. vi ikke har dyr indenfor, men udenfor og i stalden, har
vi køer og 2 hunde, Dem er vi ude at fodre og hilse på.

Vi
har en stor indhegnet have, marker og skov, hvor vi kan gå på opdagelse, det
bruger vi meget. Vi skal ud at tumle på markerne, vende blade i skoven og finde
kriblekrable og hoppe i vandpytter. Vi har også en ladcykel og barnevogn til
rådighed, som vi kan tage på tur med, når vi skal lidt længere væk, dette giver
også nogle gode snakke omkring hvad vi møder på vejen.

Hos
mig er dagen sjældent planlagt, jeg vil gerne have børnene ind af døren, og
mærke hvor de er.

Jeg
tror på, at det er vigtigt, at børnene får en genkendelig hverdag, hvor de bliver
mødt af anderkendelse, nærvær, omsorg og tryghed, dette giver dem mod til at
være nysgerrige og til at
udvikle sig personligt, motorisk og socialt.

En
anden vigtig ting for både mig og børnene, er et åbent og ærligt
forældresamarbejde, hvor vi
møder hinanden med gensidigt respekt.

###

                                    Lisbeth P.

![](https://dagplejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/1509cbd7-4867-416a-fdb7-08dcfd846118?width=800)

Navn: Lisbeth

Adresse: Okslundvej, Lindknud

Mit
navn er Lisbeth og jeg er gift med Claus. Vi bor i midten af Lindknud by.

Sammen
har vi 3 voksne børn og flere børnebørn.

I
min dagpleje lægger jeg stor vægt på en tryg, rolig og forudsigelig hverdag, da
tryghed er grobund for evnen til at lege og lære. Jeg følger barnets spor og er
en tydelig voksen.

Jeg
har været dagplejer siden 1993 og har i mit mangeårige arbejde, fået en masse
relationer og skabt en tryg base i mit hjem, både ude og inde.

Jeg bruger
naturen dagligt og er glad for at tage på udflugt med min cykel. Som person er
jeg også meget kreativ og går op i højtiderne.

Jeg
sætter stor pris på et godt forældresamarbejde og glæder mig til at skabe
tryghed for jeres barn.

###

                                    Susanne H.

![](https://dagplejen.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/12df866c-46c2-4871-6cf3-08dc90e96a6b?width=800)

Navn: Susanne

Adresse: Læborgvej, Lindknud

Jeg hedder Susanne og bor på en nedlagt landejendom, sammen med min
mand Preben, og sammen har vi 4 børn, som alle er flyttet hjemmefra. Udenfor har vi høns og et par jagthunde.

Jeg har
været ansat i dagplejen siden 2015 og har inden da mange års erfaring som
pædagogisk assistent med børn fra dagpleje og børnehave.

Jeg interesser mig meget for krop, bevægelse, sang og musik og
spiller guitar efter børnenes behov.

Gennem
tiden har jeg erhvervet mig en del erfaring med børneyoga, mindfulness og
børnemassage.

Jeg
tilbyder en rolig, stabil og genkendelig hverdag for børnene. Selv om vores
hverdage er ens, er de alligevel forskellige.

Vi er
aktive sammen, synger og spiller musik,  MEN vi er også stille sammen. Den
kreative del er oftest forbundet med temaer/emner vi arbejder med. Vi kommer
dagligt helt naturligt omkring alle læreplanstemaerne.

Vi er
ude hver dag og i alt slags vejr, hvor vi benytter legeområdet eller vores egen
lille skov, hvor der er muligheder for masser af sanseindtryk året igennem. Vi
fodrer hønsene, går eller cykler en tur i nærområdet.

Vi får
en sund og varierer kost. Jeg bager selv det brød vi spiser og udnytter gerne,
hvad vi kan finde af årstidens råvarer i naturen.

Sidst, men ikke mindst, er et åbent og ærligt forældresamarbejde vigtigt for mig, da
jeg ved, at det kan gøre en stor forskel for barnets hverdag at bygge bro mellem
hjem og dagplejen.
