Inga P.

Navn: Inga 

By: Markdannersvej, St. Andst

Jeg hedder Inga og er født i 1959. Jeg bor sammen med min mand Leif lige midt i St. Andst by. Vores 3 børn er flyttet hjemmefra.

Jeg har siden 1. februar 2005 været ansat som dagplejer.

Indenfor har jeg et hyggeligt legerum, hvor der er plads til leg og aktiviteter. Udenfor har jeg en dejlig lukket have med en overdækket sandkasse, hvor børnene kan udfolde sig.

Jeg bor tæt på Andst Børnecenter, Hallen og Anlægget.

Pædagogiske kompetencer/erfaringer

Jeg har løbende deltaget i kurser som Vejen Kommune har tilbudt, desuden har jeg suppleret vores førstehjælpskurser med et kursus i hjertestarter.

Hverdagen i dagplejen

Jeg ligger meget vægt på børnenes sprog – gennem dialogisk læsning, ord kort, sange, rim og remser – samt børnenes motorik, og at møde børnene på deres niveau.

Jeg ligger vægt på, at vores hverdag ikke er præget af stress, samtidig med at hver dag har sin aktivitet. Aktiviteten afhænger af hvordan børnene har det og hvilke årgange, der er i min gruppe. 

Som dagplejer tilbyder jeg rolige omgivelser / tryghed / nærvær / stabilitet.

Vores dag kan indeholde: sprog (sang, læsning, ord kort, rim og remser, kigge i bøger), motorik (gåtur i området, gymnastik, dans, hoppe, krybe, trille og løbe), vi tager på legepladsen i Anlægget eller legepladsen Frederiksbergvej/Ryttervej, kreativt arbejde, besøg af eller hos andre dagplejere og ikke mindst fri leg, det være sig både inde og ude (det er vigtigt at børnene har tid til at lege).

Hver morgen synger vi vores goddag-sang og efter frokosten, synger vi tak for mad sangen.

Udover de faste måltider som tilbydes, har jeg sammen med en kollega ca. hver 14. dag maddag, hvor der serveres varmt mad.

Vi er i heldagslegestue i klubhuset ved Andst Stadion.

Forældresamarbejdet er vigtigt for mig, og jeg ønsker en åben og ærlig dialog, der giver grobund for et godt samarbejde med gensidig respekt.