Mette B.

 

Navn: Mette 

By: Egevænget, Askov

 

Mit navn er Mette, og jeg er født i 1988. Jeg har været dagplejer siden 1. januar 2018.

Jeg er gift med Martin og vi har 3 hjemmeboende børn, William (2006), Gustav (2008) og Merle (2010).

Vi bor i et hus med en god have, og har god plads at boltre os på både inde og ude. Vi bor tæt på skov og legepladser, hvilket vi ofte benytter os af.

Pædagogiske kompetencer og erfaringer

Min tilgang til børnene er altid anerkendende, omsorgsfuld, nærværende og tålmodig.

Jeg vægter højt, at jeg hurtigt får skabt en god relation til det enkelte barn.

For mig er jobbet som dagplejer meget værdifuldt, og jeg elsker det trygge hjemlige miljø med børnene. Her kan jeg give de små børn det de mest af alt har brug for – voksenkontakt, nærvær og tryghed.

Jeg interesserer mig meget for at arbejde med børnenes selvværd, samt selvhjulpenhed. Jeg giver børnene mulighed for at få en masse succesoplevelser, ved altid at have god tid dagens gøremål. Dette er fx ved at have god tid til at komme i overtøjet, når vi skal ud af døren mm. Derudover vægter jeg også højt at børnene lærer hvordan man omgås blandt andre børn. Det er spændende at arbejde med børnenes relation og tilknytning til hinanden.

Jeg har følgende kurser:

  • Grunduddannelsen som dagplejer
  • Styrket pædagogisk læreplan
  • Førstehjælpskursus til små børn
  • Præmatur kursus

Hverdagen i dagplejen

I min dagpleje møder jeg børnene hvor de er, og på deres præmisser. Jeg planlægger altid dagen så børnenes behov kommer i første række. For mig er det vigtigt at give børnene en rolig og stabil hverdag.

Udover at drage omsorg for børnene, er det også mit job at udvikle børnene, både motorisk, socialt og sprogligt. Hos mig lærer børnene gennem leg, som fx sanglege, motorikbaner mm.

Vi er som udgangspunkt også ude hver dag, hvor vi snakker om det vi møder i naturen, om vejret, ser på dyr, mærker græsser osv.

Jeg er meget optaget af at skabe gode læringsmiljøer for børnene, som indbyder til læring, leg, fordybelse og samspil.

Det er vigtigt for mig at have en god tilknytning og relation til det enkelte barn, og forældrene.

Mine nøgleord:

  • Nærvær
  • Omsorg
  • Tryghed
  • Trivsel

Det er vigtigt for mig at I forældre kan sige hvad i føler og tænker, og jeg vægter en ærlig og åben dialog meget højt.

Jeg glæder mig til at hilse på jer, og byde jer velkommen i dagplejen hos mig.