Charlotte Wagner Hansen
Navn: Charlotte Wagner Hansen
Adresse: Vestergade 54, Nørbølling
Jeg hedder Charlotte Wagner Hansen og er født i 1969. Jeg har været dagplejer siden 2007. Jeg er gift med Lars Wagner og sammen har vi 3 drenge Matias(1999) Rasmus(2001) og Nikolai(2005).
Vi bor i udkanten af Brørup, har en dejlig stor have og en lukket legeplads, hvor vi nyder at være.
Pædagogiske kompetencer og erfaringer
Jeg interesserer mig meget for bevægelse og sanseindtryk og har fulgt følgende kurser;
- Grunduddannelsen som dagplejer
- Styrket pædagogiske læreplaner
- Præmature børn
- Førstehjælp for små børn
Hverdagen i dagplejen
Jeg planlægger dagen, så børnenes behov kommer i første række. Det er vigtigt for mig, at hvert barn bliver set og hørt, samt udvikler sig så meget, som det kan.
Vi går ned og ser til køerne og hønsene, vi ta´r i skoven, hvor vi udforsker både sanserne og motorikken.
Børnene og jeg arbejder meget med krop og bevægelse - jeg udfordrer dem med forhindringsbaner, hvor vi kravler og triller. Vi slutter gerne af med en gang børnemassage. Vi læser, synger og samler puslespil.
Forældrenes meninger er meget vigtige for mig og jeg fortrækker en åben dialog og gensidig respekt.