Lene M.

Navn: Lene                                      

Adresse: Lundskovvej, Brørup

 

Jeg hedder Lene er født i 1965. Har været dagplejer siden 1999. Jeg bor i Brørup, lige ved siden af skoven, sammen med Hans Ove (Mikro) og vores hund. Derudover har jeg 2 døtre, Cecilie fra 1992 og Alberte fra 1995, som begge er udeboende.

Som dagplejer lægger jeg vægt på, at dit barn får en tryg, regelmæssig og kærlig hverdag, med faste rammer i hjemlige omgivelser. Jeg mener, at det er samarbejdet mellem dagplejer, forældre og børn, der skaber den største succes, så du som forældre kan have medbestemmelse/indflydelse på dit barns hverdag.

Pædagogiske kompetencer og erfaringer

Jeg har bland andet følgende kursus:

  • Grundkursus for dagplejer
  • Marte Meo
  • Første hjælp
  • Den styrkede pædagogiske læreplan
  • Psykologi
  • Den styrkede pædagogisk læreplan.

Hverdagen i dagplejen

Dagligdagen hos os går med mange sjove, lærerige og til tider skøre ting. Vi bruger skoven rigtig meget og følger her på nært hold årstidernes skifte. Vi pakker også tit en madpakke og tager på tur med barnevognen, hvor vi besøger markedspladsen eller en god legeplads lige i nærheden.

Herhjemme læser vi dialogisklæsning = aktiv samtale i oplæsning og inddragelse af barnet i stedet for "bare" at læse højt. Vi synger, danser, bager, laver mad og hvad vi ellers lige kan finde på. Vi er også meget på vores egen legeplads, hvor vi har sandkasse, legehus og et stort område til scooterkørsel.

I hverdagen lægger jeg vægt på, at børnene bliver støttet i deres udvikling. Hvert barn er unik og skal have den bedst mulige start i livet, for at få skabt et godt fundament. Børnene har en naturlig nysgerrighed og drive til at ville lære, og så er det mig der skal skabe de bedste rammer, således at barnet udvikler sig personligt, motorisk, socialt og sprogmæssigt. En opgave jeg ikke tager let på, men som jeg skaber gennem den dagligdag vi har, de lege vi leger og de oplevelser vi har sammen.

Vi går ca. hver anden uge i heldags legestue, hvor vi møder en masse andre legekammerater. Her holder vi også fastelavn, juleafslutning m.m.

Du er altid velkommen til at kontakte mig eller komme forbi på besøg.