Kirsten Mayland Gammelgaard

Kirsten Gammelgaard

 

Navn: Kirsten Gammelgaard

Adresse: Nyvej 18, 6660 Lintrup

 

Mit navn er Kirsten Gammelgaard og jeg er født i 1969. I 1997 blev jeg uddannet pædagog og efter 10 år i daginstitutioner startede jeg som dagplejer i 2007. Jeg er gift med Bjarne og vi har tre børn, Lise (2000), Ida (2002) og Asbjørn (2005). Asbjørn er stadig hjemmeboende. 

Vi bor ude på landet, hvor der er masser af plads til os alle og til vores hund, kat, høns og grise.

 

Pædagogiske kompetencer og erfaringer

Det er vigtigt for mig, at børnene har en tryg hverdag, som fyldes med leg, sjov og bevægelse. Hvor det mærkes, at vi bare har tid. Jeg vægter nærværet meget højt og bruger tid på udvikling af relationer. I mit pædagogiske arbejde prioriterer jeg udeliv, leg og kreativitet højt.

Gennem dagplejen har jeg følgende kurser:

  • Den styrkede pædagogiske læreplan
  • Neuroaffektiv udvikling
  • Præmatur børn
  • Sundhedsaktør-uddannelsen
  • Kompetenceudvikling
  • Dagplejens grundkursus

 

Hverdagen i dagplejen

Dagen er præget af tryghed, forudsigelighed og genkendelighed. Vi er meget herhjemme og bruger omgivelserne. Udendørsarealerne udfordrer motorikken og styrker sanserne. Indendørs er der masser af gulvplads og plads til både motorikbaner og puslespil.

Vi går ned til bækken og smider sten deri. Vi laver huler på bakken i skoven. Grisene og hønsene skal ha’ mad og vi henter æg. Hvert barn bliver sat i fokus af hele gruppen. Vi bruger masser af tid på at lege, hvor sproget og relationerne er i særlig fokus. Vi spiser pølsehorn ude i legehuset. Markarbejdet på de omkringliggende marker bliver fulgt intenst. Vi finder sten, agern, blade ect., som vi laver fine ting med. Vi snakker, griner, lytter, lærer, fjoller, hopper, fortæller, synger, danser m.m. og begejstres sammen.

For mig er det meget vigtigt, at børnene kommer her og føler sig ønsket og har plads og mulighed for at gro. At de ved, at de mødes af glade øjne, der gerne vil dem. Her hos mig er barnet i centrum og jeg arbejder for et godt og ærligt forældresamarbejde med gensidig respekt. Hele vores familien nyder vores “dagplejehjem”. 

I er velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål til mig.