Jane J.

 

Navn: Jane 

Adresse: Brinken, Holsted

 

Mit navn er Jane og jeg er født i 1967. Jeg har været dagplejer siden oktober 2018. Jeg er uddannet børnehavepædagog i 1994 og har arbejdet 21 år i en vuggestue.

Jeg er gift med Verner og vi har sammen Frederik (årg. 1998) og Emma (årg. 2002), samt vores labrador Freja. Vores hjem er røgfrit.

Pædagogiske kompetencer og erfaringer

Jeg er en ansvarsfuld, omsorgsfuld, imødekommende person og er anerkendende i mødet med de personer jeg omgås.

Tryghed, omsorg og nærvær er nøgleordene i min dagpleje, så børnene er i trivsel, opnår en læring og at der sker en udvikling. Jeg synes, at det er vigtigt med en struktureret og genkendelig hverdag, da det bl.a. er med til at give barnet tryghed - der skal også være plads til spontanitet.

Hverdagen i dagplejen

Jeg arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan - som jeg har været på kursus i. Jeg tager udgangspunkt i, hvor barnet er i dets udvikling. Jeg ser barnet individuelt og det er vigtigt, at barnet føler sig set, hørt og forstået.

Jeg lærer barnet at fungere i en gruppe - vi er bl.a. i heldagslegestue hver 14. dag, vi mødes i hallen og besøger/får besøg af kollegaer.

Jeg sætter ord på alt, hvad vi gør. Jeg synger meget med børnene, siger rim og remser, bruger dialogisk læsning, laver mundmotoriske øvelser og bruger sprogkuffert.

Legen er utrolig vigtig i min dagpleje og at vi griner og har det sjovt sammen.

Motorikken og sanserne bliver udfordret, når vi bl.a. er ude i naturen, i hallen, leger med vand, leger med modellervoks og når vi maler.

Jeg arbejder meget med, at barnet bliver selvhjulpen, da det er med til at give barnet selvværd - bl.a. med til at dække bord, øve sig i at spise og drikke selv, øve sig i at tage tøj af og på.

Jeg tilbyder en sund og varieret kost.

I mit arbejde er det vigtigt at:

Jeg lægger stor vægt på et åbent og ærligt forældresamarbejde. Jeg glæder mig til at møde jer og I er altid velkommen til at kontakte mig.