Evy Hede Kristensen
Navn: Evy Hede Kristensen
Adresse: Barsbølmarkvej 16, Jels, 6630 Rødding
Jeg hedder Evy Hede Kristensen, og er født i 1958. Jeg bor sammen med mind mand og vores kat Chilli.
Jeg har 3 voksne børn og 7 børnebørn.
Pædagogiske kompetencer og erfaringer
Jeg blev i 1981 uddannet pædagog og har frem til 2016 arbejdet med børn i alderen 0-14 år.
Den 1. april 2016 blev jeg ansat som dagplejer ved Vejen kommune.
Jeg har i årenes løb deltaget i adskillige kurser om bl.a. sprog, motorik, design. I 2001 tog jeg faget billedkunst på lærerseminariet.
Som dagplejer har jeg været på kursus i den styrkede pædagogisk læreplan, præmatur kursus, mindfulness kursus og low arousal kursus.
Hverdagen i dagplejen
For mig er tryghed, nærvær og omsorg noget af det vigtigste i barnets første år.
Jeg skaber derfor en hverdag, hvor jeg tilgodeser dette på en anerkendende måde.
Jeg har fokus på det enkelte barn og dets behov og skaber et læringsmiljø ud fra dette.
Jeg er kreativ sammen med børnene og vi hører dagligt musik, synger og danser.
Vi laver også små projekter med temaer som f.eks. “ Alt om koen”.
Mindfulness er også en del af aktiviteterne, så hver mandag har vi som regel en wellness dag, hvor vi får massage og fodbad.
Frisk luft er en rigtig god ting, så det får vi dagligt på enten min legeplads, ved gå ture, ture ud i det blå med madpakker eller middagsluren.
Det sociale fællesskab vægter jeg også højt, både i vores egen lille gruppe men også i samvær med legestuegruppen.
Forældresamarbejdet og den daglige dialog, er en meget vigtig del i dagligdagen, så vi sammen kan skabe den bedste hverdag for dit barn.
Dit barn får 2 gange årligt sin mappe med hjem, med en masse billeder, så I sammen kan se de gode, sjove og spændende episoder, vi har i dagplejen.
Mappen er god at have med videre i børnehaven, så dit barns første år bliver en kendt historie, både for barnet og dets nære voksne.
For mig er det vigtigt, at jeg giver dit barn nogle gode oplevelser og værdier med i rygsækken, som han/ hun kan tage med sig videre i livet.