Tanja Bachmann Hansen

 

 

Navn: Tanja Bachmann Hansen

Adresse: Planetparken 26, Jels, 6630 Rødding

Mail:tbha@vejen.dk

 

Mit navn er Tanja, jeg er gift med Søren og sammen har vi 2 drenge fra 2006 & 2008. Derudover har vi også en lille hund ved navn Trine. Jeg har siden 2018 været i kommunalbestyrelsen I Vejen kommune. Jeg har været dagplejer siden august 2016, jeg må indrømme at jeg stortrives med børnene, lige såvel som de trives i mit selskab.

Jeg har en stor lukket legeplads, som er til stor glæde for børnene og så bor jeg meget tæt på skoven, hvor vi også nyder at bruge tid.

 

Pædagogiske kompetencer og erfaringer

Jeg interesserer mig for det hele barn, at de trives i de miljøer de er i, sammenspil børn i mellem og deres generelle udvikling. For mig er det vigtigt at hvert enkelt barn trives, da det er her de har deres bedste forudsætninger for at lære.

Jeg har kurser inden for følgende:

  • Grunduddannelse som dagplejer
  • Styrket pædagogisk læreplan
  • Præmature kursus

 

Hverdagen i dagplejen

Jeg kan tilbyde en dagpleje hvor nærvær, anerkendelse og tryghed spiller en stor rolle. Jeg går meget op i at udvikle børnenes sociale kompetencer, da jeg mener at dette er en afgørende faktor for deres videre færden i børnehaven. Vi går ture i både skov og by, hvor vi taler om hvad vi ser, hører og føler.

Jeg vægter ude leg meget højt og bestræber mig på, at vi kommer ud hver dag, da jeg mener at det er sundt for børnene, at komme ud og blive fortrolig med naturen.

Sang og motorik er også en stor del af hverdagen, jeg spiller på guitar mens jeg og børnene synger og danser, hvis ikke vi selv synger så er der næsten altid børnemusik i radioen.

Glæden ved mit job består i at have glade børn, se dem udvikle sig og lære nye ting

Forældresamarbejdet er vigtigt for mig, og jeg ønsker at vi har en åben og ærlig dialog, der giver grobund for et godt samarbejde med gensidig respekt. Du er velkommen til at kontakte mig på mail hvis du har spørgsmål til mig.