Heidi Østergaard Hansen

Heidi Østergaard Hansen

 

Navn: Heidi Østergaard Hansen

Adresse: Lindknudvej 27, 6650 Brørup

Jeg hedder Heidi og er født i 1978. Jeg har været dagplejer siden august 2018. Jeg bor sammen med Henrik på et lille landbrug, lidt udenfor Lindknud.

Tilsammen har vi 4 drenge, hvor af de 2 yngste er hos os hver anden uge. Vi har en stor indhegnet have, marker og skov, hvor vi kan gå på opdagelse, og hilse på dyrene som vi har på gården og på markerne omkring.

 

Pædagogiske kompetencer og erfaringer

Jeg har tidligere arbejdet i Troldehuset i Vejen, dette er et gæstedagplejehus, hvor man som personale modtager nye børn hver dag, her skal man være god til at se og mærke de børn der kommer ind af døren, og se deres individuelle behov.

Jeg har deltaget i følgende kurser ved Vejen Kommune:

  • Styrket pædagogiske læreplaner
  • Grunduddannelse som dagplejer
  • Førstehjælpskursus til små børn

 

Hverdagen i dagplejen

Jeg vægter udelivet højt, børnene og jeg skal ud at mærke alt slags vejr og opleve forandringerne i naturen hen over året. Vi skal vende sten og blade og finde hvad der lever af krible krable, hoppe i vandpytter, rulle i mudder og kaste med blade. Vi tager på små ture på vores el-cykel og med barnevognen, og snakker om hvad vi ser på vores vej. Hos mig er dagen sjældent planlagt, da det er vigtigt for mig at få børnene ind af døren, og mærke hvor de er, når de møder ind og derfra planlægge vores dag.

Nærvær, omsorg og tryghed er vigtigt for mig og for børnene, dette giver mod til at være nysgerrig og til at udvikle sig både personligt og socialt.

Vi deltager i heldags legestue 1 gang i mdr, hvor vi mødes med de andre dagplejere og deres børn. En anden vigtig ting for at vores hverdag fungerer, er et åbent og ærligt forældresamarbejde, hvor vi møder hinanden med gensidig respekt.

Har du yderligere spørgsmål til mig, er du velkommen til at kontakte mig