Susanne H.

 

Navn: Susanne 

Adresse: Læborgvej, Lindknud

 

Jeg hedder Susanne og bor på en nedlagt landejendom sammen med min mand Preben. Sammen har vi 4 voksne børn. Vi bor allergi venligt dvs. røgfrit og ingen husdyr indenfor.

Udenfor har vi høns, kaniner og et par jagthunde. Jeg har været ansat siden 2015 og har inden da mange års erfaring med børn fra dagpleje og børnehave.

Pædagogiske kompetencer og erfaringer

Jeg interesserer mig meget for krop, bevægelse, sang og musik. Jeg spiller guitar til børnenes behov. Jeg er uddannet pædagogisk assistent, mindfull dagplejer og børneyogalærer.

Jeg har bl.a. følgende kurser:

  • Styrket pædagogisk læreplan
  • Marte Meo grunduddannelse
  • Præmatur kursus
  • Sorg og krise i det pædagogiske arbejde

Hverdagen i dagplejen

Jeg tilbyder en rolig, stabil og genkendelig hverdag til børnene, hvor tryghed, nærvær og anerkendelse har stor betydning. Selv om vores hverdage er ens, er de alligevel forskellige. 

Vi spiller musik, synger, danser, hopper, kravler, læser, er lidt kreative og meget mere, MEN vi er også stille sammen. Dagen igennem sættes rigtig mange ord på alt hvad jeg/vi laver.

Vi er ude hver dag og benytter legeområdet, vores egen lille skov, hvor der er mulighed for masser af sanseindtryk året igennem. Vi fodrer vores høns, går eller cykler en tur i nærområdet. Vi får en sund og varieret kost.

Jeg bager selv det brød vi spiser og benytter gerne, hvad vi kan finde af årstidens råvarer i naturen.

Vi mødes med de andre dagplejere i Oplevelsesskoven eller hos hinanden og når vi er i heldagslegestue.

I mit arbejde er det vigtigt at

Have et åbent og ærligt forældresamarbejde, da jeg ved det kan gøre en stor forskel for barnets hverdag.