Helle Koldsø
Navn: Helle Koldsø Hansen
Adresse: Havretoften 32, Skodborg, 6630 Rødding
Mit navn er Helle, og er født i 1979. Jeg bor sammen med min mand Henrik, vi har 4 børn - Jannik (2003), Johanne (2007), Alma (2016) og Agnes (2019).
Jeg har været dagplejer siden januar 2017.
Pædagogiske kompetencer og erfaringer
Har deltaget i følgende kurser med pædagogisk indhold.
- Styrket pædagogisk læreplan
- Center for høretab - Pædagogkursus
- Førstehjælpskursus til små børn
Jeg deltager så vidt muligt i alle de kompetenceudviklings- kurser, som jeg bliver tilbudt.
Hverdagen i dagplejen
Jeg planlægger dagen, så der er fokus på faste rutiner, en rolig og genkendelig hverdag. Jeg tilgodeser det enkelte barns behov for at blive set og hørt. Jeg giver dem tryghed og omsorg.
Det er vigtigt for mig at skabe rammer, så børnene kan udvikle sig så meget, som de kan.
Børnene og jeg arbejder med krop og bevægelse, hvor jeg udfordrer børnene til at bruge kroppen på forskellige måder.
Vi bruger meget tid i naturen, er ude at lege eller går nogle ture, hvor vi snakker om de ting vi oplever og ser.
Derudover mødes vi med andre dagplejebørn og kollegaer i legestue, leg i multisalen på skolen, sang i konfirmandhuset, besøg i børnehaven eller på besøg hos hinanden.
Forældresamarbejdet vægter jeg utrolig højt, jeg ønsker åbenhed og ærlighed, så vi kan få en god dialog og et samarbejde med gensidig respekt.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har yderligere spørgsmål til mig.