Sarah S.

Navn: Sarah 

Adresse: Søndergade, Vejen

 

Jeg hedder Sarah (1994), jeg blev ansat som dagplejer den 1. august 2021. Jeg bor i hus med min mand Patrick(1992) og vores 2 børn Victor (2015) og Amanda (2019). Vores hus har en dejlig stor og indhegnet have, med plads til en masse leg, kreativitet og hygge. Haven er perfekt at gå på opdagelse i for de små miniputter.

Vi har mange legepladser i nærheden som vi ofte besøger. Og en lille sø med ænder, som får rigeligt med brød fra vores adresse.

Pædagogiske kompetencer/erfaringer

Jeg vil løbende deltage i kurser, som Vejen Kommune sender mig til, som kan styrke mine kompetencer, i forhold til at hjælpe jeres barn på bedste vis. 

Hverdagen i dagplejen

Vi starter stille og roligt om morgenen med hygge og leg, indtil alle børn er mødt. Så får vi lidt formiddags mad, inden vi går ud og nyder den friske natur enten i haven eller på legepladsen. Når vi har leget og fået røde kinder, så er det tid til middagsmad. Jeg følger selvfølgelig kommunens kostpolitik om sund og varieret kost til småbørn. Når de små maver er fyldte, er det tid til middagslur. Når de kære små vågner igen, får vi en bid frugt og så er der fri leg, ude eller inde. 

Jeg vægter sammenhold, ærlighed og omsorg sky højt. Derfor er det vigtig for mig, at I som forældre føler jer trygge, ved at overlade ansvaret for jeres lille diamant til mig.

I min dagpleje er der plads til forskelligheder og det enkelte barns behov. De små bliver en del af et fællesskab, hvor vi lære at holde af og give plads.

Vi kommer til at være kreative i forbindelse med årets traditioner, som påske, fastelavn, efterår, jul, fødselsdag mm. Og vi kommer til at være meget udenfor i alt slags vejr, da det er super underholdende at hoppe i vandpytter og puste sæbebobler. 

Mit ønske er at være med til at give jeres barn den bedste start i deres liv. Jeg glæder mig til at møde jer.