Husdyr

I dagplejen er der regler omkring husdyr i dagplejehjemmene på grund af allergi, hygiejne og børnenes sikkerhed.

En dagplejer må gerne anskaffe sig et husdyr, efter forudgående accept fra dagplejekontoret.
Genanskaffelse af et dyr kræver ny accept.

Det er vigtigt, at hygiejnen er i orden.
Det vil sige, hvis hunden er indenfor, i de rum dagplejeren bruger til børnene, skal dagplejeren være opmærksom på ekstra rengøring inden dagplejehjemmet igen åbner for dagplejebørn.

Dyrenes mad- og vandskål, tæppe og kurv m.m. skal være placeret således, at børnene ikke har umiddelbar adgang til dem.

Husdyr må ikke kunne forvolde skader på børnene og dyr og børnene må ikke være alene.