Skip til hoved indholdet
    Hjem Dagplejeprofiler Vejen

Vejen

Velkommen til dagplejen i Vejen by

 

I Vejen by, har vi et gæstehus, kaldet Troldehuset. Her er plads til 15 børn og der er 4 faste medarbejdere. Hvis der er plads i Troldehuset, kan man komme i gæstepleje her, hvis ens egen dagplejer er fraværende.

Vi mødes i legestuegrupperne hver anden uge, hvor vi er en hel dag. Børnene afleveres og hentes i legestuen, som har lokale ved Vejen Idrætscenter. Vi har vores egne lokaler, hvor der er et dejligt lukket udeområde. Vi kan bl.a. se på heste ved rideskolen, bruge boldbanen eller gå på tur til skoven.

I perioder, er vi så heldige at vi kan låne judosalen i VIC, hvor alle dagplejere og dagplejebørn, har mulighed for at komme til gymnastik.

Mange af os besøger jævnligt anlægget, hvor der både er dyr og legepladser. Vi besøger også andre af byens forskellige legepladser. Generelt har vi mange gode muligheder for gå og cykelture i byen og naturen.

Vi benytter os også at de forskellige kulturelle tilbud, som f.eks. biblioteket, museum og kirke. Vi har bl.a. en aftale med biblioteket, som laver bogpakker til os. Vi har også mulighed for at deltage i kulturdag og åbning af bystranden.

Hvis det er muligt ift. vores børnegruppe, besøger vi de lokale børnehaver, samt vi har mulighed for at lave aftale om besøg i vores lokale Falck Station.

I Vejen fejrer vi naturligvis også traditioner og højtider, som f.eks. fastelavn, jul i kirken, sangens dag, affaldsindsamling mm. Nogle gange mødes vi, med andre dagplejere ved disse arrangementer, andre gange foregår det i små grupper eller i egen lille dagpleje.

Dagplejeprofiler i Vejen


Navn: Alice 

Adresse: Pilevej, Vejen

 

Jeg hedder Alice og er årgang 1960. Jeg startede som dagplejer den 1. november 1994.

Min mand hedder Tage, og sammen har vi 3 voksne børn og 10 børnebørn.

Vi bor i et dejligt parcelhus, der er røgfrit og uden husdyr.

Til huset har vi en stor dejlig baghave, hvor der er masse af plads til at boltre sig.

I nærheden ligger en dejlig legeplads, som vi også benytter.


Navn: Allis 

Adresse: Plantagevej, Vejen

 

Jeg hedder Allis, er fra 1962. Jeg bor i et dejligt hus med masser af plads, og en stor lukket gårdhave med fliser og sandkasse. Jeg bor tæt ved Vejen Centrum.

Jeg er gift med Frederik og sammen har vi 2 voksne børn og en lille hund, der hedder Bella.

Jeg startede som dagplejer i 1996.


Navn: Almedina 

Adresse: Violvej, Vejen


Mit navn er Almedina og jeg er født i 1991. Jeg er startet som dagplejer d. 1. november 2020, da jeg har haft interesse for dette i en længere periode. Jeg er uddannet klinikassistent i 2010.

Jeg er gift med Sead og vi har to piger Melek (2014) og Medina (2016). Vi har et dejligt nybygget hus, som er røg og dyrefrit, med dejlig lukket have. Vi har trampolin, sandkasse og løbecykler, så der er plads til massere af sjov og leg. 

Desuden bor vi få minutter fra Troldeparken, hvor vi vil bringe en del tid med at fodre ænder, geder og dådyr.

Navn: Anita 

Adresse: Dalgårdsvej, Vejen

 

Jeg hedder Anita, født i 1967, og er gift med Flemming. Vi har 2 voksne børn, Lennart 1991 og Louise 1995.

Jeg er uddannet pædagog i 1990, har arbejdet i Askov/Malt SFO og som støtte lærer i 0. klasse. Jeg har været dagplejer siden 1. oktober 1995.

Mit hjem er røgfrit og jeg har ingen husdyr.


Navn: Anja 

Adresse: Ellestrup, Vejen

 

Mit navn er Anja og jeg er født i 1983. Jeg har været dagplejer siden feb. 2016.

Jeg er gift med Michael, og vi har 2 hjemmeboende børn, Mathias (2009), William (2012).

Jeg har en dejlig lukket legeplads med legehus, rutsjebane og andre spændende ting, som vi har det sjovt med, når vejret er til det, og vi er ude.

Jeg bor lige ved stisystemet, hvor vi går ture, tæt ved legepladser og skov, hvor vi udforsker naturen og dyrelivet.  


Navn: Anna-Marie 

Adresse: Grønhøjgade, Vejen

 

Jeg hedder Anna-Marie, og jeg er født i 1979. Jeg har været dagplejer siden april 2009. Jeg er gift med Peter, og vi har 4 børn; William fra 2007, Valdemar fra 2010, og tvillingerne Sophie og Magnus fra 2012. Vi har en kat, der hedder Loui, og en kanin der hedder Pjuske.


Navn: Anne

Adresse: Morbærvej, Vejen

 

Jeg hedder Anne og jeg er årgang 1987. 

Sammen med min mand, Lennart og vores tre børn Zenia (2009), Xander og Milas (tvillinger fra 2012), bor jeg på en dejlig villavej i det hus vi har renoveret. Her er vi tæt på legeplads og dejlige stisystemer, som jeg tit benytter med dagplejebørnene.

Jeg var ansat som dagplejer i 2015-2021 og vendte “hjem” igen i 2022.


Navn: Anne-Mette 

Adresse: Rosengade, Vejen

 

Mit navn er Anne-Mette og jeg er fra år 1995. Jeg har været ansat som dagplejer siden november 2019. Jeg bor i Vejen midtby, sammen med min kæreste Rasmus.

Jeg er uddannet pædagog og mit fokus i min hverdag, er barnets motoriske kunnen, selvhjulpenhed og sprog. Derudover vil jeg skabe rammer for at barnet trives og er tryg i min dagpleje, da trivsel og læring er vigtige grundsten for at barnet kan opnå den bedst mulige udvikling og læring. 


Navn: Annette 

Adresse: Dalgårdsvej, Vejen

                                                              

Jeg hedder Annette, er født i 1966 og gift med Carsten. Sammen har vi 3 børn: Mads 1993 (bosat i Norge), Maja 1995 (bosat i Kbh.) og Emma 2001 (hjemmeboende), samt vores lille allergi venlige bomuldshund Filuca.

Vi bor på Dalgårdsvej i et dejlig lukket villaområde med et fantastisk stisystem og dejlig natur omkring os.

Navn: Gitte

Adresse: Øster allé, Vejen


Jeg hedder Gitte, er årgang 1972 og bor sammen med min mand Jan tæt på Østerbyskolen og Anlægget i Vejen.

Vi har 3 voksne udeboende børn, og et akvarie fyldt med hjemmeboende guppyer.

Vi har en lille hyggelig have med plads til leg og fordybelse. Vi dyrker bl.a. lidt økologiske bær og grøntsager, som vi sammen planter, følger, plukker og spiser når de endelig bliver klar.

Jeg har været dagplejer siden november 2000.


Navn: Birte

Adresse: Ørnevej, Vejen

 

Jeg hedder Birte og er fra årgang 1968. Jeg er gift med Jan, og sammen har vi 3 voksne piger og flere børnebørn.

Vores hus ligger på en rolig villavej og bag i haven, har jeg indrettet legeplads med sandkasse og legehus til en masse udendørsleg. Vi bor desuden røgfrit og uden husdyr.

Navn: Charlotte 

Adresse: Vejen 

 

Jeg hedder Charlotte (bliver kaldt Lotte) og har været dagplejer siden 1. februar 2004.

Navn: Claus 

Adresse: Torps Allé, Vejen

 

Mit navn er Claus og jeg er født i 1980.

Jeg har været dagplejer siden 1. januar 2021.

Jeg er gift med Mette, som også er dagplejer og vi har 2 børn sammen Lucas (2007) og Nadia (2010).

Vi har et stort hus og en dejlig lukket have, med masser af udfoldelse både ude og inde.


Navn: Dorthe

Adresse: Mannehøj, Vejen

 

Jeg hedder Dorthe, jeg bor sammen med min mand Henrik. Vi har 2 piger Signe fra 2006 og Olivia fra 2014. Et ekstra medlem af familien er Basse vores kanin som vi ofte fodre.

Jeg har været dagplejer siden den 1. august 2016. Jeg er som person smilende rolig og positiv. Vi bor tæt ved en lille sø hvor vi ofte tager på tur for at fodre ænder. Vores have er indrettet så der er plads til leg og udfoldelse.


Navn: Dorthe

Adresse: Mannehøj, Vejen

 

Jeg hedder Dorthe, jeg bor sammen med min mand Henrik. Vi har 2 piger Signe fra 2006 og Olivia fra 2014. Et ekstra medlem af familien er Basse vores kanin som vi ofte fodre.

Jeg har været dagplejer siden den 1. august 2016. Jeg er som person smilende rolig og positiv. Vi bor tæt ved en lille sø hvor vi ofte tager på tur for at fodre ænder. Vores have er indrettet så der er plads til leg og udfoldelse.


Navn: Helle 

Adresse: Grunnetsgade, Vejen


Jeg hedder Helle, jeg er født i 1989, er gift med Allan og sammen har vi vores 2 drenge, Benjamin fra 2014 og Alex fra 2017. Jeg har været dagplejer siden 2018.  


Navn: Henriette 

Adresse: Maltvej, Askov

 

Mit navn er Henriette og jeg er født i 1982. Jeg har været dagplejer siden december 2007.

Jeg er mor til Mille 2011, Philip 2006 og Frederik 2004.

Vi har en dejlig lukket have, hvor børnene kan lege og nusse med vores kanin. Jeg har plads til barnevogne under halvtaget på terrassen.

Navn: Inge 

Adresse: Morbærvej, Vejen

 

Jeg hedder Inge og er født 1964. Jeg har været dagplejer siden 1999.

Jeg bor i en rolig lomme på Morbærvej, sammen med min mand Johnny og vores kat. Vi har 2 voksen børn.

Vi har en dejlig have, hvor børnene rigtig kan muntre sig. I området omkring huset er der flere legepladser, grønne områder og stier som bliver flittigt brugt.


Navn: Juanita 

Adresse: Mannehøj, Vejen

 

Jeg hedder Juanita og er født i 1979. Jeg er gift og har tre børn, som er født i 2000, 2003 og 2006. Jeg bor på Mannehøj og har en hund (Sort Labrador) som hedder Saki. Hun opholder sig udenfor i sin hundegård i min arbejdstid, og har ingen kontakt med børnene. Mit hjem er røgfrit.

Jeg har været ansat som dagplejer siden december 2007.

I min fritid kan jeg godt lide at gå tur i skoven, naturen, dyrke motion og hygge mig med min familie. Jeg er en glad, kærlig, omsorgsfuld og positiv dagplejer.


Navn: Kirsten 

 

Jeg blev ansat som gæstedagplejer ved Vejen Kommunes dagpleje november 2000.

Fik faste børn, da Troldehuset blev etableret. Jeg er født i 1962 - har været 18 år i Norge, hvor jeg tog uddannelse og arbejdede i vuggestue. Har bopæl i den sydlige ende af Vejen by.


Navn: Kirsten 

Adresse: Askovvej, Vejen

 

Mit navn er Kirsten. Jeg har været dagplejer siden 2003. Jeg bor centralt på Askovvej sammen med min mand. Vi har 3 voksne sønner og 2 børnebørn.


Navn: Kirstine 

Adresse: Ellestrup, Vejen

 

Jeg er en årgang 1959, er gift med Mogens og har to voksne børn, samt 4 børnebørn.

I min dagpleje lægger jeg stor vægt på, at skabe en tryg, god og forudsigelig hverdag for børnene, da det giver lyst til leg, læring og fordybelse i børnehøjde. Jeg ønsker en god, åben og ærlig dialog med forældrene.


Navn: Kristina

Adresse: Grønnegade, Vejen 

 

Mit navn er Kristina og jeg er født i 1987. Jeg er gift med Marc og sammen har vi to børn, Silke (2010) og Sigurd (2012) og to dejlige bomuldshunde Fie og Coco. 

Vi bor i et dejligt byhus med lukket gårdhave og en stor have hvor der er masser af plads til leg og udfoldelse. Samt et ekstra uderum hvor der er mulighed for leg og fordybelse. Vi har plads til barnevogn under halvtag. 

Jeg har været dagplejer siden januar 2024.


Navn: Line 

Adresse: Lyrevej, Vejen

 

Mit navn er Line og jeg er født i 1984. Jeg har været dagplejer siden februar 2019.

Jeg er gift med Tomasz og vi har sammen 2 børn, Isabella (2009) og Tobias (2006).

Jeg er som person smilende, glad, rolig og altid positiv.

Vi har godt med plads både indenfor og udenfor, hvor børnene kan boltre sig.


Navn: Lis 

Adresse: Dalgårdsvej, Vejen

 

Jeg hedder Lis og er født i 1963. Jeg bor i et dejligt rækkehus, sammen med min mand Leon. Jeg har 3 voksne børn, Jonas (1991), Kasper (1993) og Emma (1998), som alle er flyttet hjemmefra.

Vores hjem har en dejlig stor forhave med sandkasse, udekøkken til børnene, cykling og en masse muligheder for leg og udfoldelse. Jeg har også en dejlig rolig baghave med græsplæne. Endvidere bor jeg lige ved en dejlig stor legeplads.

Jeg har ingen husdyr og mit hjem er røgfrit.

Jeg startede som dagplejer i Vejen Kommune i 2004, hvor jeg siden har haft glæde af at have mange dejlige børn og forældre at arbejde med.

Navn: Lisa 

Adresse: Enebærvej, Vejen

 

Jeg hedder Lisa, er født i 1972 og er oprindeligt kontoruddannet.

Siden 2001 har jeg været så heldig at arbejde som dagplejer i Vejen Kommune.

Jeg er gift med Peter og vi har 3 voksne børn: Cecilie (1992), Melanie (1996) og Isabella (2000).


Navn: Marianne 

Adresse: Fredensgade, Vejen

 

Jeg hedder Marianne, jeg bor sammen med Palle, vi har to sønner, født i 1994 og 1999.

Jeg startede som dagplejer i 2002.


Navn: Marianne 

Adresse: Humlevej, Vejen

 

Mit navn er Marianne, jeg er årgang 1976. Jeg bor på Humlevej, som er en rolig og lukket villavej.

Jeg bor sammen med min mand, Claus og sammen har vi 3 børn. Jesper fra 1997 som er flyttet hjemmefra. Jasmin fra 2002 samt Jason fra 2003. Vi har 2 langhåret gravhunde, som bor på 1. sal når børnene er her og så er hjemmet naturligvis røgfrit.

Jeg har været ansat som dagplejer siden den 1. april 2019.

Jeg er som person, meget smilende, rolig, tålmodig og omsorgsfuld.

Navn: Marie 

Adresse: Kirsebærvej, Vejen 

 

Mit navn er Marie og jeg er født i 1992. Jeg er været dagplejer siden januar 2023.

Jeg er gift med Thomas, sammen har vi børnene William fra 2013 og My fra 2017, samt vores lille hund Freja. Vi bor i et dejligt hus med en lukket have og i et roligt villakvarter.

Jeg er en glad, smilende og udadvendt person ,som elsker at fjolle rundt med børnene og skabe glæde omkring mig.

Navn: Mette 

Adresse: Torps Alle, Vejen

 

Mit navn er Mette og jeg er født i 1982.

Jeg har været dagplejer siden den 1. december 2019.

Jeg er gift med Claus og vi har 2 børn sammen Lucas (2007) og Nadia (2010).

Vi har et stort hus og en dejlig lukket have, med masser af muligheder for udfoldelse både ude og inde.

Navn: Rikke

Adresse: Skjoldborgsvej, Vejen


Siden er under opdatering...





Navn: Sarah 

Adresse: Søndergade, Vejen

 

Jeg hedder Sarah (1994), jeg blev ansat som dagplejer den 1. august 2021. Jeg bor i hus med min mand Patrick(1992) og vores 2 børn Victor (2015) og Amanda (2019). Vores hus har en dejlig stor og indhegnet have, med plads til en masse leg, kreativitet og hygge. Haven er perfekt at gå på opdagelse i for de små miniputter.

Vi har mange legepladser i nærheden som vi ofte besøger. Og en lille sø med ænder, som får rigeligt med brød fra vores adresse.


Navn: Tenna 

Adresse: Kastanievej, Vejen

 

Mit navn er Tenna, jeg er født i 1991. Jeg er uddannet pædagog i 2016 og har erfaring fra specialområdet samt daginstitution. Jeg begyndte som daglejer den 1. januar 2021.

Jeg bor sammen med min mand og vores to børn, Marcus fra 2016 og Malou fra 2019. Vi har en cockerspaniel fra 2021. Jeg bor i et dejligt hus hvor vi opholder os i mit rummelige køkkenalrum og skønne have. Her kan børnene lege og udvikle sig, blive udfordret og gå på opdagelse. Mit hjem er røgfrit.


Navn: Vibeke 

Adresse: Lynggårdsvej, Vejen

 

Jeg hedder Vibeke, jeg er født 1962. Jeg er gift med Ole og vi har 3 voksne børn samt 7 børnebørn.

Jeg har været dagplejer siden 1990.

Vi bor i Vejen by. Huset er indrettet med et legeværelse og badeværelse som bruges til dagplejebørnene.

Vi har en dejlig stor lukket have med legeplads, legehus og sandkasse hvor der er mulighed for at udfolde sig. Vi bor tæt på troldeparken hvor vi indimellem går om for at fodre ænder og lege. Når jeg er i skoven samler vi også ting til kreative projekter.

Denne side er printet den 26-07-2024 18.03

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret

Dagplejen i Vejen Kommune
Postadresse:
Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen

Personlig fremmøde:
Områdekontor Brørup, Stadionvej 15, 6650 Brørup

Telefon: 79 96 63 89

Kontoret har følgende telefontider: