Skip til hoved indholdet
    Hjem Dagplejeprofiler Gesten

Gesten

Velkommen til dagplejen i Gesten

I Gesten elsker vi at bruge naturen. Vi cykler eller går gerne en tur ud til spejderhytten, i børnehaveskoven eller ud til hestene. Og vi bruger også byens nye lækre legeplads.

Vi fejrer årstidens traditioner, som fastelavn, påske og julehygge i kirken og inddrager gerne forældre eller bedsteforældre til påskefrokost, sommerfest eller juleklip hvis muligheden byder sig.

Hver anden uge går vi i legestue i hallen hvor der er masser af plads til fysisk udfoldelse.

Vi besøger henholdsvis børnehave og vuggestuen, ligeledes hver anden uge.

Dagplejeprofiler i Gesten


Navn: Helle 

Adresse: Andstvej, Gesten

Jeg hedder Helle, er født i 1974 og gift med Rudi, sammen har vi 4 piger, Melanie 1997, Melissa 1999, Megan 2001 og Martina 2009 (de 3 store er fløjet fra reden) og så har vi 2 skønne børnebørn, Mila fra 2018 og Elias fra 2021.

Jeg er startet som dagplejer i Gesten 1. juni 2021.

Vi bor i eget ældre, men skønt hus, hvor der er god plads både inde og ude til motoriske udfoldelser. Vi har en dejlig lukket gårdhave i forbindelse med græsplæne som indbyder til leg og læring. 

Navn: Rikke

Adresse: Vestre Stationsvej, Gesten

Jeg hedder Rikke og er født i 1973. Jeg er gift med Bent, sammen har vi Rasmus (2002).

Vi har også en kat (Felix). Mit hjem er røgfrit.

Jeg har været dagplejer, siden 2010.

Hos mig kommer I ind i et kærligt hjem, hvor hjertevarme vægter højest.

I mit hjem har jeg et stort legeværelse, og et spiserum, hvor vi også laver kreative ting. Derudover har jeg en dejlig have, hvor der er gode muligheder for leg og til at være nysgerrig. Jeg bor i gå afstand til vores nye legeplads og så tager vi også gerne en tur i skoven.

Jeg er en utrolig hjertevarm og omsorgsfuld person, som ser børnenes behov og værdier.

Jeg ser mig selv som en positiv, smilende, rolig og imødekommende person, som vægter en hverdag med plads til masser af tryghed, nærvær, kram, glæde og anerkendelse.

Glæder mig til at møde jer!

Denne side er printet den 16-03-2025 06.20

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Hold dig opdateret

Dagplejen i Vejen Kommune
Postadresse:
Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen

Personlig fremmøde:
Områdekontor Brørup, Stadionvej 15, 6650 Brørup

Telefon: 79 96 63 89