Heidi B.

Navn: Heidi 

By: Petreavej, Bække

 

Jeg hedder Heidi og er en årgang 74. Jeg er oprindeligt uddannet butiksassistent.

Jeg har siden 1 november 2007 været ansat som dagplejer ved Vejen kommune. Jeg er gift med Jørgen, sammen har vi 3 børn: Jeppe fra 2003, Katrine fra 2006 og Frida fra 2011. Derudover består husstanden af vores hunde, en kat og et stort akvarium med farvestrålende fisk.

Pædagogiske kompetencer og erfaringer

Jeg videreuddanner mig løbende via de forskellige kompetence kurser som dagplejen i Vejen giver mulighed for. Bl.a. kan jeg nævne at jeg har erfaring med børn med autisme, men også kompetencer indenfor:

  • Grunduddannelse som dagplejer
  • Førstehjælpskursus til børn
  • Marte meo
  • Low Arousal (arbejdet med lavaffektive metoder)
  • Planlægning af pædagogiske aktiviteter
  • Dokumentation og evaluering
  • Digital agent
  • Præmature børn
  • Styrkede læreplaner

Hverdagen i dagplejen

Dagligdagen her ændres løbende efter børnegruppens forskellige behov, men vi har daglige faste rutiner, såsom spisetider, tid til leg og læring og stilletid. Vi er meget i haven, men går vi en tur er jeg bevidst om at vi har et formål med det, det kan f.eks. være at øve farverne, navne på køretøjer, se nogle køer på markerne bag os osv.. Jeg holder meget af en tur i Bækkes dejlige anlæg, hvor vi kan udfordre sanser, sprog og motorik eller at gå til Klebækhøje, hvor vi bruger naturen som legeplads.

Når vi har mulighed for det går vi i legestue, hvor børnene har mulighed for at lege med andre børn, lære at være en del af en større gruppe og jeg kan få faglig sparring fra mine kolleger.

For mig er det vigtigt at:

  • Det skal være trygt og rart at komme her for både børn og forældre.
  • Være nærværende og at dagen foregår i børnehøjde.
  • Udelivet - masser af frisk luft og at her er højt til loftet styrker børnenes udvikling på mange måder ved bl.a. at der er mindre støj og dermed også færre konflikter, børnene bliver bedre til at fordybe sig og motorikken styrkes.
  • Sætte det enkelte barns behov i fokus, se og anerkende barnet for hvor det er rent følelsesmæssigt og udviklingsmæssigt.
  • Fællesskabet børnene imellem, hvor jeg støtter og hjælper dem til at indgå i fællesskabet/lege sammen og udvikle givende venskaber.
  • Inklusion bliver en del af vores dagligdag, ved at jeg er bevidst om at vi alle har ret til at være den vi er og lære børnene at acceptere hinanden.

For at børn trives er forældresamarbejdet en vigtig del af mit arbejde, en åben og ærlig dialog giver de bedste mulighed for et godt samarbejde, med respekt for hinanden. Du er som forældre altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.