Ulla A.

Navn: Ulla 

Adresse: Tirslundvej, Brørup



Jeg hedder Ulla og er født i 1964. Jeg er gift med Abdi, og vi har fire børn hvoraf et er hjemmeboende. Jeg har været dagplejer siden 1994.

Vi bor i et dejligt hus med god plads både inde som ude.

Haven er indrettet med god mulighed for motorisk udfoldelse og tilpasses løbende efter børnenes alder og behov. Legeværelset indrettes ligeledes efter børnegruppen.

Pædagogiske kompetencer og erfaringer

Det, der blandt andet kendetegner mig er; empati, rummelighed, nærvær, åben og ærlig. Jeg er nærværende, anerkendende og så møder jeg børnene der hvor børnene er, nemlig i børnehøjde. Jeg vægter motorikken samt udelivet højt og at der er plads til fordybelse og tid til bare at være barn!

Jeg har deltaget i forskellige kurser, blandt andre

  • Grunduddannelse for dagplejere
  • Førstehjælp
  • Styrket pædagogisk læreplan

Hverdagen i dagplejen

Vi læser og synger meget og børnene sansestimuleres gennem forskellige lege/aktiviteter – såsom vilde lege, gynge, trille, danse, bruger naturen og ved at lege med perler, male og lignende. Altid tilpasset børnenes alder og kunnen!

For mig er det vigtigt at det enkelte barn føler sig trygt samt bliver set og hørt.

Dagens aktiviteter tilrettelægges altid efter børnenes behov.

At være dagplejer, er mere en livsstil end et arbejde for mig.