Bodil P.

Navn: Bodil 

Adresse: Gammelbyvej, Læborg

 

Mit navn er Bodil, og jeg er en årgang 1965 og har arbejdet som dagplejer siden 2004. Jeg er gift med Ole og har en hjemmeboende datter (2001) og en udeboende søn (1998).

Vi er bosat på en gård ca. 3 km fra Læborg. Vi driver selv jorden og har 6-10 får, katte og en hund – ellers ingen dyr på gården.

Dagplejebørnene har et legerum i forbindelse med min indgang og køkken.

Lige udenfor indgangen er et skovlignende lukket område med bl.a. gynge/sansegynge, sandkasse, legehuse, græsplæne og andre motoriske udfoldelser. Et tidligere maskinhus er indrettet med bl.a. en sandkasse, og her opholder vi os ofte i dårligt vejr.

Vi går ture på ejendommen og kigger på maskiner, fårene og går evt. ned i den ”store” skov. Vi tager på cykeltur og besøger vores kollegaer, børnehaven og Multihuset i Læborg, hvor vi laver gymnastik.

Pædagogiske kompetencer/erfaringer

Jeg interesser mig meget for børnenes motoriske udvikling. Jeg ved, hvor vigtig det er, at børnene har et godt fundament at bygge på - både med hensyn til bl.a. sprog, sociale kompetencer, indlæring og til at blive selvhjulpne. Herudover er det vigtig for mig at skabe et trygt miljø for børnene så de trives og udvikler sig samt får gode relationer til de andre børn i gruppen.

Jeg har været på følgende kurser:

  • Uddannet pædagogisk assistent i 2019
  • Grunduddannelse som dagplejer
  • Førstehjælpskursus til små børn
  • Styrket pædagogisk læreplan
  • Præmaturt kursus

 Hverdagen i dagplejen

  • Skabe et dagplejehjem, hvor både børn og forældre er trygge
  • Synge – danse – hoppe – trille – kravle mm.
  • Læse historie – dialogisk læsning
  • Gøre børnene stærke motorisk, socialt, sprogligt og selvhjulpne til børnehavestart
  • Planlægge dagen efter børnenes behov så alle bliver set og hørt
  • At komme ud og mærke al slags vejr
  • ”Se” og ”mærke” børnene og møde dem, hvor de er
  • Et forældresamarbejde med åben og ærlig dialog og gensidig respekt