Annette Marie H.

 

Navn: Annette Marie Hansen

Adresse. Trøjborgvej 7, Skodborg

 

Jeg hedder Annette Marie. Jeg er født i 1968, gift med Ingólf og har fire børn fra henholdsvis 1994, 1997, 2005 og 2007. Vi har også en dansk-svensk gårdhund.

Vi har boet i Skodborg siden 2001 og kommer fra Island.

Haven er lukket og har masser af legetøj, samt et legetårn med rutsjebane.

Pædagogiske kompetencer og erfaringer

Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og har derigennem arbejdet en del med mennesker, både ældre og yngre - og nu de helt små.

Jeg har været dagplejer siden 2006 og har deltaget i alle de kurser, som jeg er blevet tilbudt.

Hverdagen i dagplejen

Vi får f.eks. dagen til at gå med at lege ude og inde, vi går ture, klipper og klistrer og tegner. Jeg synger og læser gerne meget sammen med børnene.

Vi går i legestue 1 gang i ugen og heldagslegestue hver anden uge, sammen med 2 kollegaer og deres dagplejebørn. Vi går i hallen og til sang 1 gang i måneden, sammen med de andre dagplejere i byen.

Vores måltider består af en sund varieret kost og jeg følger Vejen Kommunes kostpolitik.

Det er vigtigt for mig, at børnene trives, har det godt ved mig og at I som forældre føler jer trygge ved, at jeg passer jeres børn.