Lis Marschall
Navn: Lis Marschall
Adresse: Dalgårdsvej 263A
Jeg hedder Lis og er født i 1963. Jeg bor i et dejligt rækkehus, sammen med min mand Leon. Vores hjem har en dejlig stor forhave med sandkasse, udekøkken til børnene, cykling og en masse muligheder for leg og udfoldelse. Jeg har også en dejlig rolig baghave med græsplæne. Endvidere bor jeg lige ved en dejlig stor legeplads. Jeg har 3 voksne børn, Jonas (1991), Kasper (1993) og Emma (1998), som alle er flyttet hjemmefra. Jeg har ingen husdyr og mit hjem er røgfrit.
Jeg startede som dagplejer i Vejen kommune i 2004, hvor jeg siden har haft glæde af at have mange dejlige børn og forældre at arbejde med.
Pædagogiske kompetencer og erfaringer
Jeg har deltaget i flg. kurser:
- Grundkursus kompetencekursus
- Læreplans kursus
- Kursus vedr. for tidligt fødte børn
- Førstehjælpskursus
Ting, som jeg værdsætter i mit daglige arbejde:
- At give børnene den tryghed og omsorg, som det enkelte barn har behov for
- At sørge for at børnene trives og at der er mulighed for forskellighed
- At hjælpe børnene til at blive selvstændige, på det alderstrin som passer til den enkelte
- At have et godt samarbejde med forældre, med en åben og ærlig dialog omkring børnene
Hverdagen i dagplejen
Jeg ønsker at børnene får en positiv dagligdag, hvor der både er plads til små og store oplevelser. At der er tid til det enkelte barns behov for nærhed, kærlighed, omsorg og at børnene lærer mange gode ting, som at tage hensyn til andre og at være en god kammerat. Det lærer de, når vi hver 3. uge er i heldagslegestue, samt når vi som dagplejer mødes i mindre grupper. Jeg lægger stor vægt på udendørs aktiviteter i og omkring hjemmet, og på de nærliggende legepladser. Indenfor er der masse af muligheder for leg, musik, sang, læsning (dialog læsning) og andre kreative ting.